APV Compakva

APV Compakva TD36+

APV Compakva TD36+

Produktbeskrivelse

APV Compakva TD36+ er en komplet fjernvarmeunit til opvarmning af brugsvand og differenstrykregulering af fjernvarme til direkte systemer. Fjernvarmeuniten er udført i et enkelt og yderst kompakt design og har markedets mindste indbygningsmål.

  • Nytænkning i teknologi og design
  • Markedets mindste indbygningsmål
  • God driftsøkonomi

Anvendelsesområde

APV Compakva TD36+ kan tilsluttes direkte til fjernvarmenet med max. fremløbstemperatur på 130°C. Driftsbetingelserne for APV Compakva TD36+ af­hænger af differenstryk og fjernvarmetemperatur. For at sikre en rolig og støjfri drift er APV Compakva TD36+ udstyret med en differenstrykregulator.

Komponenter og funktion

APV Compakva TD36+ består af fire hovedkomponenter: En multifunktionsblok, en pladevarmeveksler, en termostatisk ventil og en differenstrykregulator.

Multifunktionsblok

Multifunktionsblokken fungerer som rørføring, dæksel, bagplade og føleraccelerator. Det specielle kanaldesign kombineret med følerens placering i blokken accelererer ventilens lukkefunktion og bidrager til lavt energiforbrug og god driftsøkonomi.

Differenstrykregulator

Differenstrykregulatoren sikrer optimale driftsbetingelser for de termostatiske radiatorventiler.

Temperaturstyring

Den termostatiske ventil i APV Compakva TD36+ sørger for, at temperaturen på det varme brugsvand holdes konstant. Når fjernvarmeuniten ikke benyttes, opretholder termostatventilen en god tomgangs­temperatur i uniten. Det betyder, at der er varmt vand inden for få sekunder og derved undgås spild af uopvarmet brugsvand.

Brugsvandscirkulation

APV Compakva TD36+ er forberedt til installationer med brugsvandscirkulation. Det betyder, at der er varmt vand, så snart vandhanen åbnes - uafhængigt af afstanden mellem brugssted og fjernvarmeunit. Cirkulationsrør kan tilsluttes på den indbyggede ½” afpropning - alternativt uden for uniten.

Sikkerhedsudstyr på brugsvandsanlæg

Brugsvandsanlægget skal være forsynet med en sikkerhedsventil iht. lokale krav. Den patenterede multifunktionsblok giver mulighed for at fjerne en ½” prop for montering af sikkerhedsventil.

Bemærk: Sikkerhedsventil, kontraventil og cirkulationspumpe er ikke inkluderet i SPX’s leverance.

Passtykker til energimåler

APV Compakva TD36+ er udstyret med to passtykker og følerlommer, hvilket gør det muligt at montere en energimåler på enten fjernvarmevand frem eller retur.

Montering

APV Compakva TD36+ er beregnet til vægophæng. Monteringen er simpel og en pæn rørføring opnås let, da alle tilslutningsstudse er placeret i rørbærerafstand fra væggen.

Emballering

APV Compakva TD36+ leveres i stødsikker emballage.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Site Map | SPX Corporation | SPX Flow Technology