APV Compakva

APV Compakva S36+

APV Compakva S36+

Produktbeskrivelse

APV Compakva S36+ er en komplet fjernvarmeunit til opvarmning af brugsvand og differenstryk- og temperaturregulering af fjernvarme til direkte gulvvarme og varmeinstallationer. Der er endvidere udtag til radiatorkreds før blandekredsen så den kan benyttes ved kombinerede varmeinstallationer. Fjernvarmeuniten er udført i et enkelt og yderst kompakt design og har markedets mindste indbygningsmål.

  • Nytænkning i teknologi og design
  • Markedets mindste indbygningsmål
  • God driftsøkonomi

Anvendelsesområde

APV Compakva S36+ kan tilsluttes direkte til fjernvarmenet med max. fremløbstemperatur på 130°C. Driftsbetingelserne for APV Compakva S36+ af­hænger af differenstryk og fjernvarmetemperatur. For at sikre en rolig og støjfri drift er APV Compakva S36+ udstyret med en differenstrykregulator.

Komponenter og funktion

APV Compakva S36+ består af følgende hovedkomponenter: En multifunktionsblok, en pladevarmeveksler, to termostatiske ventiler, en differenstrykregulator og en pumpe.

Multifunktionsblok

Multifunktionsblokken fungerer som rørføring, dæksel, bagplade og føleraccelerator. Det specielle kanaldesign kombineret med følerens placering i blokken accelererer ventilens lukkefunktion og bidrager til lavt energiforbrug og god driftsøkonomi.

Differenstrykregulator

Differenstrykregulatoren sikrer optimale driftsbetingelser for de termostatiske radiatorventiler.

Pumpe

Pumpen på centralvarmekredsen sørger for at cirkulere vandet igennem centralvarmekredsen og varmeveksleren. Pumpen er en lavenergipumpe med indbygget frekvensomformer, hvilket reducerer energiforbruget med op til 40% i forhold til traditionelle pumper samt eliminerer støj i anlægget.

Temperaturstyring

I Compakva S36+ er der temperaturstyring af både brugsvand og centralvarme. Den termostatiske ventil til brugsvandet sørger for, at temperaturen på det varme brugsvand holdes konstant. Når fjernvarmeuniten ikke benyttes, opretholder termostatventilen en god tomgangs­temperatur i uniten. Det betyder, at der er varmt vand inden for få sekunder og derved undgås spild af uopvarmet brugsvand. Den termostatiske ventil til centralvarmen sørger for, at temperaturen på centralvarmen holdes konstant.

Brugsvandscirkulation

APV Compakva S36+ er forberedt til installationer med brugsvandscirku­lation. Det betyder, at der er varmt vand, så snart vandhanen åbnes - uafhængigt af afstanden mellem brugssted og fjernvarmeunit. Cirkulationsrør kan tilsluttes på den indbyggede ½" afpropning - alternativt uden for uniten.

Sikkerhedsudstyr på brugsvandsanlæg

Brugsvandsanlægget skal være forsynet med en sikkerhedsventil iht. lokale krav. Den patenterede multifunktionsblok giver mulighed for at fjerne en ½" prop for montering af sikkerhedsventil.

Bemærk: Sikkerhedsventil, kontraventil og cirkulationspumpe er ikke inkluderet i SPX’s leverance.

Montering

APV Compakva S36+ er beregnet til vægophæng. Monteringen er simpel og en pæn rørføring opnås let, da alle tilslutningsstudse er placeret i rørbærerafstand fra væggen.

Emballering

APV Compakva S36+ leveres i stød­sikker emballage.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Site Map | SPX Corporation | SPX Flow Technology