APV Compakva
![]() |
APV Compakva 36+ og 54+ProduktbeskrivelseAPV Compakva 36+ og 54+ er en vandvarmer til opvarmning af brugsvand i hhv. enfamiliehuse og lejlighedskomplekser med op til otte boliger. Vandvarmeren er udført i et enkelt og yderst kompakt design og har markedets mindste indbygningsmål.
AnvendelsesområdeAPV Compakva 36+ og 54+ kan tilsluttes direkte til fjernvarmenet med max. fremløbstemperatur på 130°C. Driftsbetingelserne for APV Compakva 36+ og 54+ afhænger af differenstryk og fjernvarmetemperatur. Komponenter og funktionAPV Compakva 36+ og 54+ består af tre hovedkomponenter: En multifunktionsblok, en pladevarmeveksler og en termostatisk ventil. MultifunktionsblokMultifunktionsblokken fungerer som rørføring, dæksel, bagplade og føleraccelerator. Det specielle kanaldesign kombineret med følerens placering i blokken accelererer ventilens lukkefunktion og bidrager til lavt energiforbrug og god driftsøkonomi. TemperaturstyringDen termostatiske ventil i Compakva 36+ og 54+ sørger for, at temperaturen på det varme brugsvand holdes konstant. Når fjernvarmeuniten ikke benyttes, opretholder termostatventilen en god tomgangstemperatur i uniten. Det betyder, at der er varmt vand inden for få sekunder og derved undgås spild af uopvarmet brugsvand. BrugsvandscirkulationAPV Compakva 36+ og 54+ er forberedt til installationer med brugsvandscirkulation. Det betyder, at der er varmt vand, så snart vandhanen åbnes - uafhængigt af afstanden mellem brugssted og fjernvarmeunit. Cirkulationsrør kan tilsluttes på den indbyggede ½" afpropning - alternativt uden for uniten. Sikkerhedsudstyr på brugsvandsanlægBrugsvandsanlægget skal være forsynet med en sikkerhedsventil iht. lokale krav. Multifunktionsblokken giver mulighed for at fjerne en ½" prop for montering af sikkerhedsventil. Bemærk: Sikkerhedsventil, kontraventil og cirkulationspumpe er ikke inkluderet i SPX’s leverance. MonteringAPV Compakva 36+ og 54+ er beregnet til vægophæng. Monteringen er simpel og en pæn rørføring opnås let, da alle tilslutningsstudse er placeret i rørbærerafstand fra væggen. APV Compakva 36+ og 54+ kan erstatte de fleste vandvarmere på markedet i dag, idet placeringen af studse og den indbyrdes afstand er den samme. EmballeringAPV Compakva 36+ og 54+ leveres i stødsikker emballage. |

